Jara Wulf

[Jara Ziki Wulf]

Navn: Jara Wulf /Kathrin(e) eller Ziki

Alder: hun ligner en på 18-20, men hun er født for omkring 800 år siden

Race: Vampyr

familie: far : Mor: drabt, Jara ved ikke meget, Bror: Mattias

Udseende: Langt sort hår, sorte øjne som skifter en smule farve engang imellem, sort make-up og sort tøj

Baggrund: (en historie, som jeg selv har skrevet, ved det hele ikke er lige nødvendigt, men læs den alligevel , læs den i næste post )

[Jara Ziki Wulf]

”Ziki du skal op” min mor kom ind lige før mit vække ur ringede. Det larmede, jeg kiggede på klokken. Pis så havde jeg igen kun sovet 2-4 timer. Jeg slæbte mig ud under bruseren og prøvede at skylle nattens oplevelser fra mig. Kiggede mig kort i spejlet, men hvad nytter det når man ikke kan se en selv? Jeg gik ind på mit værelse. Stod lidt i døråbningen og kiggede rundt, det hele var sådan set mørkt. Mit skrivebord var malet sort, mit nye skab havde jeg valgt i mørkt træ, mit sengetøj var sort, alt var sort, selv mig og mit tøj. Okay min hud er ikke sort den er bleg. Nogle ville mene at jeg aldrig kommer ud i solen, men det er løgn. Hele sidste år rendte jeg rundt i korte ærmer for at blive brun, men kan åbenbart ikke blive det. Mine øjne er irgrønne, hvilket kan ha en sjov effekt på nogle. Jeg lod mit håndklæde falde og fandt noget tøj i mit skab, endnu en dag i en sort kort nederdel, hullede bukser og en sort trøje… jeg kiggede lidt nærmere på trøjen, jeg havde haft den på samme nat, den var hullede og fuld af blod den kunne jeg ikke ha på i skole. Godt nok mente hele klassen at jeg var vampyr, da jeg for nogle år siden kom ind i klassen som den lille pige som virkede til at være ældre end alle de andre, og da jeg jo bar sort tøj, make-up og mit hår var sort havde alle troede at jeg var et af satans børn, men den ide droppede de så igen. Tjoh nu var jeg vampyr, men man behøvede jo ikke lige frem at råbe højt om det, nogle ville her mene at en vampyr ikke kan tåle sollys og det er løgn, en myte. Jeg har ikke noget imod solen den er bare meget skarp. Kirken, vievand, sølv alt sammen løgn, myter. Jeg render rundt med en halskæde og en ring af sølv, og til at starte med kom jeg da også i kirke hver søndag, men det blev mere og mere menings løst så jeg blev væk. Jeg tog min taske og opdagede at min computer var tændt, jeg rykkede på musen.
”Ziki er du ikke af sted endnu, du kommer da forsendt i skole” min storebror stod i min døråbning. Jeg vendte mig mod ham. Tjoh skulle ikke gøre mig mere uvenner med min lære end jeg var i forvejen. Jeg gik ud af døren mod skolen, og jeg nåede det lige med nød og næppe.
”jamen er det ikke lille frøken vampyr!?” sagde klassen smart-ass Johan. Han irriterede mig vildt meget og det undrede mig at jeg ikke havde startet med ham. Jeg sattet mig på min plads helt nede bag ved. Bagest i klassen, hvor jeg kunne får lov til at lade som om jeg lyttede men i stede skrive på min nyeste historie: ”vampyrens kærlighed” vampyren var mig, det kunne man tydeligt se hvis man læste bogen rigtigt, men ingen i skolen viste at det var mig der havde udgivet ”vampyrens historie” læren kom og vores time startet.
”vi skal begynde på et nyt projekt.” Sagde han så. ”jeg har dannet grupperne og de hænger her” han vendte sig mod tavlen og hængte et papir op.
”Fairy og Vampyr skal være sammen” råbte Johan da han sidder tættest på tavlen og derved også kunne se hvad der stod på sedlen. Hey vent skal jeg være sammen med Frk. fe!? Altså frk. fe eller Caroline som hun hedder og mig vi er Så meget forskellige. Hun er klassens lys, mens jeg er klassens mørke. Hun har lyst hår, lys make-up altid lyse farver på mens jeg har mørkt hår og mørk make-up. Jeg kiggede op på læren hvilket jeg sjældent gør. Læren opdagede mig ikke, men jeg opdagede en bog på Frk. fes bord. Læren begyndte at forklare hvad det måtte handle om og skrev ”overnaturlig” på tavlen og fortalte at det var over emnet. Vi blev sluppet fri og Frk. Fe kom ned til mig.
”jeg sys vi skal vælge vampyrer!” sagde hun og kiggede på mig. Jeg skrev videre og håbede at hun ikke ville opdage noget.
”hallo høre du” spurgte hun så, virkelig snob aktig.
”mm” svarede jeg, jo jeg hørte skam efter. ”men hvorfor vampyr?” jeg kiggede op på Frk. Fe. Hun blev nærmest forskrægget da jeg kiggede og svarede hende, men hun bevar roen lige til jeg kiggede hende i øjne, så blev hun nervøs for alvor. Jeg kiggede væk. Sådan en reaktion er jeg vant til nu. Det var jeg ikke i starten, men helt ærligt ville du ikke blive lidt bange hvis en pige med Totalt irgrønne kolde øjne kiggede på dig?
”fordi det er spændende” sagde hun så. Hun lagde en bog foran mig. en bog af Jade Nightwish. Min bog. ”Vampyrens historie” det chokeret mig ikke at se hende med den. Havde set hende gå ud fra biblioteket flere gange med den og andre vampyr bøger.
”læs denne bog, har du ikke computer med Internet der hjemme?” sagde hun så, det var som om at jeg skulle høre det første og alligevel ikke.
”tjoh…” svarede men det var sjældent at mit net virker, men man kunne jo altid gøre et forsøg.
”godt så går vi hjem til dig i dag” sagde hun bestem.
”hey, hjem til mig!?” Hun ville bestemt ikke bryde sig om mit værelse. Trække gardinerne op, så det skarpe sollys kom ind på mit værelse. Jeg går altid med solbriller når det var sommer, selvfølgelig for det gør alle andre også, men mest fordi solen er så skarp om sommeren, og jeg så meget nemt for hoved pine. Lægge sin lyse taske på min mørke seng, hvor der kom nok lys fra mit røde hjerte, jeg engang sidste år siden havde fået af min storebror. Jeg var rigtigt glad for det hjerte og derfor var det heller ikke røget ud ligesom så mange andre ting var, igennem årene.
”ja vi går hjem til dig søger lidt på nettet, og skriver lidt ned. Jeg har en diskette i tasken som vi kan gemme på. Så kan jeg skrive lidt i morgen på en af skolens computer, mens du kan skrive lidt hjemme.” Det lød som om hun rigtigt havde forberedt sig. Jeg behøves ikke at forberede mig. Jeg viste det meste efter jeg jo havde været død i omkring hundrede år nu. Ja min familie er heller ikke min rigtige familie. Jeg tog ind til dem, fordi de er resterne af en mægtig generation af min meget gamle slægt. Min mor eller min kusines tip tip tip tip tip tip tip olde barn, hun ved alt til at jeg er vampyr hvilket min bror også gør, hun valgte at tage mig til sig som om jeg er hendes datter og hendes datter bliver opforderest på samme måde. Ja min bror er ægte nok. Ziki er heller ikke mit rigtige navn, men det er mit vampyr navn hvis man kan sige sådan. Det er det navn jeg mest holder mig til, og fordi min familie stadig lever holder jeg mig til dem, da jeg jo stadig ligner dem. Så jeg er ikke den type vampyr der gemmer sig i store slotte, det er en hel forkert opfattelse folk har fået af vampyrer. Mit rigtige navn fra da jeg blev forvandlet er Kathrine. Når ja, må nok også hellere lige fortælle at min bror også er vampyr, men han blev det flere år før mig, og vi var skilt i et halv år hundrede, men for tre år siden fandt vi hinanden. Eller vi var ved at slå hinanden ihjel. Det er en lidt underligt historie, men den må i få en anden gang.
”kom så” sagde Frk. Fe, og begyndte at pakke sammen. Hun gik op til vores lære og forklarede at vi gik hjem til mig, jeg var ikke særlig tryk ved det, men på den anden side hun ville jo selv. Vi begyndte at bevæge os hjem mod mig. hun plaprede løs om alt det hun viste, og hun var i tvivl fordi, i den bog hun havde læst fra biblioteket stod der at vampyrer var bange og ikke kunne tåle sølv, kirker, vievand osv., mens der i min bog stod noget andet. Det gjorde hende tydeligt forvirret. Jeg sagde ikke så meget, lyttede bare til alt hvad hun sagde. Jeg fandt min nøgle frem og lukkede os ind.
”hey mor, Caroline og jeg, skal lige bruge nettet, vi er på mit værelse” råbte jeg da vi kom ind. Jeg gik op på mit værelse og smed min taske. ”nu skal jeg vise dig hvor toilettet er” jeg gik ud af værelset og ned mod en dør i den anden ende. ”her” jeg pegede på en dør hvor der var et skilt min bror havde lavet for nogle år. Han lader som om han går i gymnasium, men han hænger rigtigt ud sammen med vennerne eller dem af dem som stadig lever og som derved er vampyrer. Han har engang sagt noget om at en vampyrjager er på fri fod, men jeg frygter ham ikke.
”okay” sagde Frk. Fe, ej må hellere kalde hende Caroline i stedet. Altså nikkede Caroline bare da jeg viste hende det.
”tak” sagde hun og smuttede der ind. Jeg gik ind på mit værelse og kom i tanke om min computer havde stået tændt fra i morges. Jeg rykkede på musen og et Microsoft Word siden kom frem hvor der stod:
Tag dig i agt Ziki, pas på nattens udflugt
Jeg havde før skrevet beskeder til mig selv for at huske mig på ting efter nattens lege. For havde jeg først været på jagt en nat kunne jeg ikke huske alt det jeg tænkte på aften før. Så jeg var begyndt at tænde computeren om aften skrive lidt af min historie ind og så ”gå i seng” selvom jeg ikke rigtigt sov.
”når du er gået i gang” sagde Caroline så da hun kom ind og så jeg havde en Word side oppe. Jeg kiggede over på hende.
”jeg kan altså ikke love vores net er oppe” sagde jeg så, og prøvede. Vores net ville ikke det jeg ville. ” det er ikke oppe lige nu” jeg kunne tydeligt mærke at Caroline kiggede på mig. Hun havde vist forventet at det virkede. Hun fandt sin taske.
”har du læst denne” sagde hun og hev ”vampyrens historie” op fra sin taske.
”hmm” sagde jeg, jeg viste ikke om jeg skulle fortælle at jeg havde læst den, men på den anden side ville det lyde underligt hvis jeg bare kunne sidde og citere bogen stor set uden af og så kun ha læst den en gang. ”ja har jeg” jeg lød rimeligt bestem.
”hvad syntes du om den?” spurgte Caroline så. ”jeg syntes den er rigtigt god, det er som om at det er forfatteren selv der er vampyr så meget i detaljer hun går, jeg har hørt der kommer en 2’er” hun lød opstemt hun kunne bestemt godt lide den bog, hun havde vist læst den næsten en million gange.
”tjo den er da meget god” sagde jeg bare. Jeg prøvede igen med at gå på nettet og denne gang virkede det. Jeg gik ind under Google og søgte på ordet vampyr, og så på dansk alene. Først kom der en masse om en film og noget med nogle debatter men så.
”bingo” sagde Caroline da vi fandt en side der så lovende ud.
En vampyr er et blodsugende uhyre. Vampyrmyten har inspireret bøger og film, rollespil og byttekortspil.
En af de kendteste er Grev Dracula.
En vampyr er en genganger, en uddød, der forlader graven om natten, for at suge blod af andre.
Der har været myter og fortællinger om vampyrer meget langt tilbage. Forskellige egne og verdensdele havde forskellige vampyrer. Disse vampyrer kunne være meget forskellige. Nogle var kvinder og kom til sovende om natten (som maren), andre stjal spæde børn som de tømte for blod. Andre igen var kun en ånd med et hoved der fløj rundt og drak blod af sovende om natten. De fleste vampyrer kom frem om natten, men der var også vampyrer der var fremme om dagen. Langt de fleste vampyrer havde form og krop som vi, blot med særlige kendetegn der kunne afsløre deres rigtige identitet.
Der er nogle der mener det hele startede med Lilith
Jeg klikkede på linket ” Lilith” for at se hvor det bar os hen
Lilith
Lilith (af mesopotamisk lilitu hundæmon eller hebraisk lail nat) var ifølge jødisk mytologi Adams allerførste kone eller elskerinde.
Ifølge en af de hebræiske legender og skabelsesmyter blev Adam skabt af fin jord, mens Lilith blev skabt af dynd og slam. Den fine jord har ikke nogen stor nærings og dyrkningsværdi, hvorimod dynd og slam er meget mere frugtbart.
Ifølge en anden legende blev Adam og Lilith skabt som et væsen, de sad sammen i ryggen. De skændtes altid, og blev skilt i to, men de kunne stadig ikke holde fred, og sloges om herredømmet. Adam mente han havde ret til at herske, og Lilith mente det samme.
Lilith udtalte Guds hemmelige navn, fik vinger og fløj væk fra Edens have, og slog sig ned ved det røde hav med nogle dæmoner mellem tidsler og torne. Lilith fødte her en mængde dæmonbørn, hvis fader ikke var Adam.
Adam ville gerne have sin kvinde tilbage, og klagede sin nød til Gud, der sendte tre engle, Sanvi, Sansanvi og Semangelaf ud for at hente hende tilbage. Lilith ville ikke tilbage til Adam og som straf lod Gud derfor alle hendes dæmonbørn dø.
Gud skabte nu Eva til Adam, og Eva blev stammoder til alle menneskene.
Lilith var barnløs, alle hendes dæmonbørn var blevet dræbt, og derfor blev det sådan at alle spæde børn var hendes lovlige bytte, hvis ikke de var beskyttet med de tre engles navne. Det var i lang tid en jødisk tradition at skrive Sanvi, Sansanvi og Semangelaf på barnekammerets dør for at beskytte børnene mod Lilith.
”her gem alt du kan finde på disketten, jeg skal lige..” sagde Caroline, hun havde tydeligt opdaget min storebror, men han havde også stået og kigget lidt på os mens vi sad og lavet alt det her på nettet, og for at sige det lige ud så er min bror lækker jeg ved det godt. Hun gav mig disketten og forlod værelset. Min storebror kom ind.
”hvilken pige er det lige du har taget med hjem?” spurgte han
”Fe” svarede jeg bare, jeg kiggede ikke på ham, men kunne næsten se hans afsky. Jeg er hurtigt på en computer og fik hurtigt lagt en masse ned på disketten, og efter en halv time var jeg færdig. Caroline var kommet tilbage imellem tiden.
”tak” sagde Caroline da jeg afleverede disketten tilbage, hun lagde den tilbage i sin taske. Jeg fulgte hende til døren, og gik så op til mig selv igen, ville finde ud af hvad den besked betød. Da jeg kom op på mit værelse opdagede jeg bogen ”vampyrens historie” hun havde vist med vilje gemt den. Jeg stod lidt og kiggede på den. Jeg havde med vilje ikke villet ha et eksemplar selv. Min mor Louise viste til det med at jeg har skrevet en bog om mine oplevelser, men ikke min store bror Matt, og han skulle heller ikke vide noget. Jeg tog bogen op i hånden og vendte den så jeg kunne læse det bag på.
Hun troede det var løgn, da hun stod overfor ham, ham hun havde drømt om i flere uger nu, hun kiggede på ham og smilte.
I året 1188 starter alt godt for Kathrine, men så begynder hun at have drømme om denne her fyr og til sidst møder hun ham.
Jeg kunne tydelig huske den gang det skete. Jeg var hertug datter sammen med min storebror, og alt godt, men så begyndte jeg at have de her underlige drømme, jeg tænkte at jeg for sjov ville læse den. Jeg satte mig på min seng og slog op på første side.
Hun satte sig til bords sammen med sin far hertugen og hendes bror Mattias. Deres far hertugen var meget kristen og ville ha kaldt sønnen Mattæus men lod vær fordi han viste at han nok ville blive forfulgt
Stakkels far, tænkte jeg, han blev forfulgt alligevel, men ikke pga. navnet, men pga. det han var blevet.
Hun holdte meget af sin familie, men hun kunne ikke klare at sidde til bords på den måde det var alt for fint for hende, og det gjorde det ikke meget nemmere for hende nu da hendes mor jo lige var død. Hendes far og bror var også kede af det, hendes far gik stadig i det sorte tøj, men det var også kun tre dage siden de begravede hende. Kathrine havde også sit sorte tøj, men ikke kun pga. at hendes mors død der var også et eller andet der havde gjort at hun havde beholdt det på. Deres far var begyndt at små snakker for sig selv igen. Det startede da deres mor blev syg og Mattias skulle så snart overtage hertug dømmet. Det var deres far klar over og han var ikke stolt af det. Han nærmest gik og var sur på sin søn eller planlage sin egen død så han ville huskes som den store kriger han var. Det var omtrent der hendes drømme begyndte. De virkede så ægte og når hun så vågnede var hun nogen gange helt våd af sved.
Ja jeg kunne tydeligt huske de her drømme, de var uhyggeligt levende.
Hun havde prøvet at snakke med Mattias om dem, men det var som om han ikke ville høre efter hvad hun sagde ang. Drømmene og hun droppede helt at spørge.

[Jara Ziki Wulf]

Jeg lukkede bogen, jeg havde siddet og læst de første tre kapitler, de handler bare om mit liv, mine venner osv. Før jeg blev vampyr. Jeg havde ikke engang mødt Markus (ham som jeg drømte om) før i fjerde eller femte kapitel. Jeg lagde bogen under min hoved pude, og gik så ned i køkkenet til Matt, Louise og lille Anileija. Jeg stod lidt i døren og bare kiggede på den sjov som Matt havde med Ani, det var lang tid siden hun havde haft det så sjovt. Matt var bare kold at se på, men jeg kunne mærke at han morede sig og det samme kunne Ani. Jeg ved ikke hvorfor, men Ani er næsten lige så meget vampyr som Matt og mig. Godt nok drikker hun ikke blod, men hun er blevet god til at mærke hvilke sinssteminger som luer i rummet. Altså kan hun bare ved at se på en hvilket humør man er i, det er der så mange andre der også kan, men som vampyr kan du mærke det, og det samme kan Ani. Jeg er en af de stærkeste vampyrer. Matt er en smule stærkere end mig og så kommer Draculiz ja mange ville sige at det er en dårlig efterligning og at Dracula aldrig har været en rigtig vampyr og der gir jeg jer ret men maget længere tilbage i historien var der en hersker som mindede om denne Dracula ud over at det var en kvinde hun kaldte sig selv Draculiz eller bare Liz. Det gør så også at når jeg er på jagt så er der stor set ingen der kan røre mig, ud over min bror altså og de små skræmmer jeg havde på min trøje i morges var sikkert fra en anden vampyr der ville ha det bytte jeg havde nedlagt og det gav mig menneske blod. Fordi at nogle vampyrer har mennesker som deres slaver. Det er sjovt at drikke det er ligesom alkohol det gør en høj på en måde, og vampyr blod, puha det er kun de stærkeste der kan klare det, men når man drikker en andens vampyrs blod kan man regne med at få en hel flok vampyrer på nakken, men de tør ikke gøre mig noget fordi de ved jeg er Ziki lillesøster til Mattias og datter af Draculiz. Jo der selvfølgelig altid nogen som tror de er bedre vidende og satter en vampyrjager ud efter en men dem er jeg ikke bange for, jeg er mere bange for mig selv, for jeg er aldrig helt sikker på hvem jeg har drabt om morgen. Det at være vampyr har mange fordele, men også rigtige mange ulemper, fx så kan en vampyr mærke en anden vampyr hvis han ikke sløre sin aura. Jeg er blevet rigtigt god til det der med at sløre min og det gør også at der næsten aldrig er nogle der ved at jeg er vampyr, det er kun Matt og Draculiz som ved at det er mig der kommer. Jeg kan ikke rigtigt lide at folk eller andre vampyrer ved jeg kommer, jeg har det bedst med at jeg bare kan dukke op sådan uden videre, men nogen gange er det da meget sjovt at komme og lege lidt med ens aura når man fx er på den bar der opkaldt efter hende de har bare stavet det forkert. Drakulis. At prøve kræfter med en anden vampyr og at udforske en anden aura kan være farligt, men også lærerigt og sjovt.
”så” sagde Louise de skulle til at spise og mig og Matt skulle op på vores værelse. Louise har aldrig rigtigt været så glad for at vi har kigget når de har spist for det er i de øjeblikke man er mest forsvarsløs. Jeg kiggede på Matt, han gider ikke rigtigt at sløre sin aura og det er forståeligt der er alligevel ingen der tør røre ham. Jeg gik op på mit værelse og stillede mig ved vinduet og forvandlede mig så til en due, og fløj. Jeg elsker følelsen af luft under vingerne. Alene med tankens kraft kan jeg også transportere mig til den anden side af jorden men er helt vild med at flyve så det er det jeg gør mest. Jeg kunne mærke Matt komme, han kom lige bag mig som en ørn og han drillede
Skal vi se hvem der kommer først hen til Drakulis?
Han er god til at udfordre en og som ørn ville han klart vinde med mindre jeg tog ned på jorden og forvandlede mig til ulv, men det er det ikke mørkt nok til endnu.
Som ørn ville du jo vinde
Som dyr kan vi ikke snakke sammen så vi taler sammen i tankerne det kan vi også gøre normalt, men vi bruger det ikke så meget.
Ja det er det der er det sjove
Matt er en konkurance person, det var han også da han var menneske. Vi fløj uden helt at lave konkurancer men Matt var klart oplagt så da vi kom hen til Drakulis stillede han sig i døren, slørede en del af sin aura og legede med de andres. Jeg var lidt ligeglad for jeg viste at han nu nok skulle klare sig
”hvad så i dag Ziki?” sagde Babera som er en pige der altid står i baren. Om dagen er det for det meste en menneske bar, men bare lige efter midnat er der ikke mange dødelige der tør bevæge sig her ind, men Babera har også et trick. Hun har ladet mig, Matt og Draculiz drikke af hende og det gør også at vi passer på hende og det ved ALLE derfor røre de hende heller ikke, og hallo hun gir ligesom også nogle gode drinks. Jeg stod lidt og kiggede rundt, jeg kunne fornemme en stor kraft i aften som ikke var Matts eller andre jeg kendte. Jeg kiggede rundt for at finde ud af hvem det kunne være.
”der sidder en ovre i det hjørne som gerne ville snakke med Draculiz yngste og stærkeste datter” sagde Babera mens jeg kiggede rundt. Jeg vendte mig rundt og kiggede på hende, og så over mod hjørnet. Mine øjne er bedst i mørke og jeg kan se alt, og bevægede mig så over mod ham.
”Kathrin?” spurgte han da jeg kom ”bare sæt dig” han hentydede til en af bordes stole.
”tak” sagde jeg og satte mig på bordet. Mig og stole, vi har aldrig sådan rigtigt været gode venner. Jeg sad og kiggede på ham Kathrine var mit navn da jeg stadig var levende mens Kathrin var det navn jeg denne gang havde valgt at tage i brug. Han kiggede lidt på mig da jeg satte mig på bordet. Jeg undrede mig over hvorfor han ville snakke med mig.
”hvorfor bordet når der er mindst 50 stole her inde?” spurgte han med lidt sjov i stemmen. Jeg svarede bevist ikke. Jeg gad ikke til at forklare ham at jeg bare ikke dur til at sidde på stole. De er for det meste for lave i forhold til menneskerne omkring en.
”jeg har hørt rygter om at du ikke aner hvad du laver om natten” sagde han så. Jeg var kold for godt nok slog det mig lidt at han viste det, men jeg ville ikke vise det, hverken på den ene eller anden måde, så jeg lukkede for alle mine følelser.
”jeg ved at det choker dig at jeg ved det, selvom du ikke viser det. Tro mig jeg har haft at gøre med den slags vampyrer før. Draculiz kan hjælpe dig, men kun hvis du selv vil hjælpes.” han sad lidt og kiggede på mig, men så rejste jeg mig og kig. Forlod rummet med tankens kræft der var ingen dødelige der lagde mærke til det. Kun Matt lagde mærke til jeg forsvandt. Fordi vi er beslægtet både levende og død har vi fået et slags bånd imellem os så vi kan snakke sammen ligegyldigt hvor langt imellem der er.
Hvor forsvandt du hen?? Han holder virkelig meget af mig og selvom vi er døde og ikke må ha følelser for noget eller nogen så holder han af mig, og det ved jeg, for jeg ved ikke hvor mange levende og døde han tilfældigvis har kommet til at slå ihjel for at drikke deres blod pga. de ikke var så søde i mod mig. Det er dejligt at ha sådan en bror.
Bare væk svarede jeg. Han ville ikke jeg havde fundet en bænk i en park og var faldet i søvn.
”er de okay??” spørg stemmen så igen, det er en lidt ældre dame og det er da også blevet morgen nu.
”undskyld men ved de hvad klokken er??” spørg jeg
”den er næsten ti” siger damen. Pis så kommer jeg vist forsendt i skole tænker jeg
Ziki hvor er du?? Jeg kunne høre Matt og underligt nok også føle ham. Jeg rejste mig op. Damen sagde et eller andet men jeg var nød til at skynde mig. Jeg løb alt hvad jeg kunne og nåede mirakuløst lige i skole til tiden. blive så glad hvis han opdagede at jeg endnu engang var på vej hen mod Draculiz. Sidste gang, jeg havde mødt hende var da hun dræbte mig. Jeg havde været meget imod det og det havde også gjort mig så stærk som jeg er blevet. Jeg kunne godt have transporteret mig derover med tanken alen, men jeg holder utroligt meget af at flyve og gør det ofte. Så jeg forvandlede mig til en due og fløj. Jeg stod lidt uden foran Draculiz, men om bestemte mig og fløj hjem. Det måtte vente til en anden dag. Det var mørkt og jeg landende omme i baghaven og blev menneske skikkelse igen. Jeg gik om til hoveddøren og gik ind. Matt og jeg havde fået nøgler fordi vi oftes er ude til klokken fem om morgen, eller Matt er, jeg kommer som oftes hjem omkring kl. tolv, går op på mit værelse og sover lidt, men går ud igen og spiser og det er desværre uden jeg selv ved det. Jeg stod lidt foran døren og tænkte.
Hvor er du nu?? Matt spurgte igen. Han var vist stadig på Drakulis.
Jeg kommer nu. sagde jeg og kom frem lige foran ham
”hvad laver du??” spurgte Matt da jeg var kommet frem lige foran ham. Hvis han havde gidet havde han kunne mærke mig komme, men det havde han ikke gjort. Jeg stod bare og gloede på ham. Min aura var sløret. Jeg gik over mod baren og stillede mig med ryg til Matt.
”jeg spurgte dig om noget” sagde han så. Han var sur, og af en eller anden grund skulle det gå ud over mig, hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi han ved at jeg kan holde til det.
”jeg tror jeg har fundet en måde imod min hukommelse om natten” sagde jeg lavmælt til Matt. Han kiggede på mig og smilte.
”det var du godt nok lang tid om” sagde han så ”hvornår tager du så ud til Draculiz??” han vendte sig mod Babara og bestilte en varm omgang til mig og ham.
”hvad mener du??” Spurgte jeg og så undrende på ham. Han er ca. et hoved højere end mig så skal sådan set kigge op på ham. ”er det ikke dig der normalt er imod at jeg tager hen til hende??” Det undrede mig at han havde nærmest bedt mig og at tage hen til hende. Han hader hende for at have gjort mig til vampyr også.
”ja altså..” prøvede han, men så opdagede han mine kolde øjne og stoppede. Jeg tog min drink og drag den i et drag og gik.
”du sku for meget Matt” sagde jeg da jeg var på vej ud. Det var ikke sådan vildt højt, men ham og flere andre kunne høre det. Der var nogle der var på vej til at springe på mig, men så lod jeg min aura få fri lød og så blev de bange og stak halen imellem benene. Jeg kom ud i den friske natte luft. Åndende tung og dybt og gik så mod byen, jeg viste ikke helt hvad jeg ville, måske prøve at fange mit eget bytte for en gangs skyld i mere eller mindre vågen tilstand. Jeg stod i en mørk side gade. Jeg havde igen sløret min aura for der er nogle mennesker der kan mærke sådan noget og har en eller anden mani med at rende ind i dem på det dårligste tidspunkt. Jeg gik lidt rundt i byen og kunne så mærke Matt.
”hvad laver du??” Spurgte han,
”ja hvad ligner det??” Spurgte jeg så. Jo Matt og jeg har et stærkt bånd men som alle andre søskende kan vi også blive uvenner og lige nu var jeg sur på ham.
Jeg begyndte at gå ind mod centrum hvor der ville være flere andre vampyrer, og hvor jeg måske kunne gemme mig lidt.
Hey Ziki hvad sker der lige?? Matt var nød til at kontakte mig med tanken fordi jeg var for langt væk til andet og han åbenbart ikke gad til at flytte sig igen.
Jeg prøver at jage mens jeg er vågen der kan være det er det der er i vejen. Svarede jeg. Jeg håbede lidt at han ville komme og hjælpe, men på den anden side viste jeg også at jeg skulle lære og klare mig selv. Jeg stod og kiggede rundt. Måtte finde mig et let offer, et offer der ikke ville blive manglet. En hjemløs og herreløs kat kom gående, og uden at den anede uråd sprang jeg på den. Jeg var sulten og måtte spise. Den umenneskelige sult var pludselig kommet. Jeg begyndte at gå rundt, gik ud på en fuld gå gade.
”vågn op unge dame” jeg åbnede øjnene og kiggede op i et ansigt jeg ikke havde set før. Jeg kiggede mig hurtigt rundt, og så kom min hukommelse tilbage. Efter jeg havde jaget havde jeg været for træt til at komme hjem så jeg havde fundet en bænk i en park og var faldet i søvn.
”er de okay??” spørg stemmen så igen, det er en lidt ældre dame og det er da også blevet morgen nu.
”undskyld men ved de hvad klokken er??” spørg jeg
”den er næsten ti” siger damen. Pis så kommer jeg vist forsendt i skole tænker jeg
Ziki hvor er du?? Jeg kunne høre Matt og underligt nok også føle ham. Jeg rejste mig op. Damen sagde et eller andet men jeg var nød til at skynde mig. Jeg løb alt hvad jeg kunne og nåede mirakuløst lige i skole til tiden.

tiden gik og det endte med at jeg opgav skolen, fik udgivet min anden bog, og nu bare render rundt, leder efter Matt, håber på at han stadig lever